| 1. Handelsnavn | Teaktræ (Burma- og Bangkokteak).Lokalt navn: Jati.Tysk: Teakholz.Engelsk: Teak.Fransk: Teak. |
| 2. Latinsk navn | Tectona grandis.Familie: Verbenaceae (]ernurtf amilien). |
| 3. Hjemsted | Forindien og Ceylon, Burma, Thailand (Siam) og Indokina. Indført til Indonesien, hvor det nu findes i plantagedrift på øerne Java og Sumatra. |
| 4. Massefylde | Lufttørt: 650-880 kg pr. m3, middel 770 kg pr. m3. |
| 5. Farve | Nyankommet (som lufttørt 25-30 %) er træet udvendig let brunligt , hvorimod farven ved opskæringen ofte er meget uens fra voksgulligt til lys grågrønligt , ofte med en blålig tone, sommetider dog – når det er gennemtørt ensartet brunligt; undertiden har træet mørke til næsten sorte striber, der følger vækstringene. De mange farver på det friskt opskårne træ ændres dog hurtigt ved lysets og luftens påvirkning til den normale ensartede gullig-brune tone. Farven er lys ægte, men modnes med tiden til en varmere og mættet tone. |
| 6. Kernedannelse | Udpræget og i reglen afgrænset ved et mørkere gråbrunt bælte. |
| 7. Lugt og smag | Særlig under bearbejdningen fremkommer en for Teaktræ særlig karakteristisk lugt, nærmest syrlig, svagt krydret, lidt bittert, – læderagtig – kan til tider virke ubehagelig. Lugten aftager dog med tiden. |
| 8. kernestoffer | Farvestof og en stærk imprægnerende olie samt kisel og kalkagtige stoffer. Garvesyre forekommer ikke. |
| 9. Årringe | Tydelig markerede vækstperioder i reglen adskilt med et smalt lyst bælte, i hvilken tætliggende store åbne porer er fremherskende. Næ ste del af vækstringen er fastere, tættere, hårdere, mørkere, svarende til efterårsveddet i egens årring. Er vækstringene smalle, er træet let løst og porøst og uden styrke, denne og fastheden tiltager relativt hurtigt med vækstringsbredden. Vækstringen kan – stammen rundt – have et noget bølget forløb og variere meget i bredden. |
| 10. Porer | Udpræget ringporet med store, grove, ret lange og åbne porer, i vækstringens sidste del findes en del små strøporer, der tildels er lukket af en kalkagtig substans:der ses i tværsnit som lyse punkter. |
| 11. Spejl | På grænsen af det synlige, ses dog tydeligt i radiært snit som små lyse korte bånd. |
| 12. Veddets karakter | Veddets karakter Meget variabel alt efter væksthastigheden, jordbunds- og klimatiske forhold.Teaktræ har normalt en relativ hurtig vækst med en vækstrings bredde fra omkring 3 mm og derover, farven i reglen forholdsvis ren og lys brun, veddet fast og tæt, tungt og ret stærkt, middelhårdt til ret hårdt, forholdsvis stift, noget sejt og lidt bøjeligt, oftest af god brudstyrke med et nogenlunde langt lidt fliset brud alt varierende efter vækstringenes bredde, er disse smalle, bliver træet meget stift og knækker i et vinkelret brud.Teaktræ er almindeligvis slankt og med en regelmæssig struktur og farve, men kan også være flammet og smukt figureret, enkelte styk ker kan også være uregelmæssig og urolig i struktur og fiberforløb. Teaktræ har tilbøjelighed til med tiden at blive hårdere og mere skørt. |
| 13. Slidstyrke | Gennemgående ret god, mensom andet ringporet træ stærk varierende, tiltagende og aftagende med vækstringenes bredde, under alle forhold mindre slidstærk end tilsvarende Eg. |
| 14. Svind | Vel lagret og tørt er Teak absolut roligt og stabilt, svinder og kaster sig meget lidt – måske mindst af alle træsorter, selv ved væsentlige temperatur- og fugtighedsforandringer. Det er derfor ikke uden grund, at Teaktræ har fået tilnavnet »no trouble timber«, dvs. træ som ikke forårsager nogen bekymringer.Teaktræ er let at tørre og uden nævneværdig tendens til at ridse eller revne. |
| 15. Kløvelighed | Kløvelighed Gennemgående let kløveligt, i reglen lettest langs vækstringene med forholdsvis glatte spalteflader. Radiært lidt tungere, hænger ligesom bedre sammen og derfor givende mere flisede spalteflader. |
| 16. Bearbejdelighed | På grund af teaktræets indhold af kisel og kalkagtige stoffer sløves såvel maskin- som håndværktøj overordentlig hurtigt, skæret på selv »High-Speed« stål slides hurtig kortere, hvorunder nøjagtigheden lider. Værktøj belagt med Vidiaståle. 1. bør derfor altid tilrådes, ligesom fremføringshastigheden bør forøges.Teaktræ har ingen større tendens til oprifter, træet er søm- og skruefast, men noget vanskeligt at lime på grund af sit store olienidhold, fenollimene er i dag de mest anbefalelsesværdige, limfugerne bør dog altid være nybearbejdede, eventuelt affedtet med ammoniakvand. Olieindholdet konserverer derimod jernbeslag o. 1., så det ikke ruster. Pudsningen er forholdsvis let, dog fyldes sandpapiret hurtigt, støvet kan på overfølsomme mennesker forårsage irritation af hud og slimhinder, der kan udvikle sig til eksem.Behandlingen af møbler o. I. foretages ikke mere med linolie, men med en speciel teaktræsolie, der er hurtigtørrende og som ikke fed ter. Udvendigt teaktræsarbejde bør lakeres med en fed lak for at beholde friskt udseende og for at kunne holdes ren. |
| 17. Antændelighed | Forholdsvis let, brænder godt med en klar flamme uden nævneværdig røgudvikling. – Afgjort ikke modstandsdygtig over for ild. – På roden derimod er træet meget modstandsdygtig mod ild, den seje svære bark beskytter stammen fuldkommen mod brand i bunden af skovens tykke lag af teaktræets store blade, hvor alt anden vegetation i blandet skov går til grunde. |
| 18. Holdbarhed | Over for angreb af orm, svamp og råd hører Teak til de allerbedste og mest modstandsdygtige træsorter i verden, det er selv under de mest udsatte vejrligs- og fugtighedsforhold overordentlig holdbart og varigt. Kan dog under særlige forhold angribes af den ægte hussvamp og af pæleorm.På roden er træet udsat for angreb af enkelte arter insekter f. eks. Cossidae og Ambrosia, som kan skade det en del og forårsage de ofte forekommende såkaldte »bihuller «.Splinten er modtagelig for angreb af Bostrychidae og Lyctidae. Teak er for så vidt modstandsdygtig , men ikke immun over for termitangreb. |
| 19. Særlige kendetegn | Den for teaktræet så karakteristiske varme gyldenbrune til gylden grålige farve, ofte med mørke til næsten sorte striber, der følger træets struktur, dernæst den ligeså karakteristiske og for Teak ejendommelige lugt, der minder noget om nygarvet læder, det ret faste og forholdsvis tunge ved med den lidt egetræsagtige struktur, typisk ringporet med store grove porer i lys vækstringsgrænse og små strøporer, der er fyldt med et hvidligt stof i den ældre, mørkere og fastere del. Nybearbejdet Teaks overflade føles næsten oliemættet, fedtet og er nærmest mat. |
| 20. Barken | Grålig, lodret furet, omkring 2 cm tyk og meget sej. |
| 21. Anvendelse | Teaktræ er på grund af sin overordentlige store holdbarhed og stabilitet, sin formbestandighed , styrke og sejhed og ensartede kvalitet, moderate vægt, relative lette bearbejdelighed og tiltalende farve blevet en meget eftertragtet træsort, der anvendes til yderst forskellige arbejder, hvor man snart udnytter træets store holdbarhed og modstand over for ydre påvirkning, og snart dets tiltalende farve og struktur til dekorative formål. Det finder således udstrakt anvendelse inden for skibsbygningsindustrien og er i stabilitet uovertruffen til skibsdæk, desuden til alt udendørsarbejde, jernbanevogne, karosseriarbejder, bygningsfacader, porte, døre, vinduer, desuden til trapper og parketgulve o. 1. På grund af farve og struktur til møbler og fornemt inventar m. m., desuden til dekorative billedskærerarbejde der såvel indvendige som udvendige samt til dekorative drejerarbejder, skåle, fade, dækketallerkner o. 1. og endelig til knivskaf te, hanke til stål og sølvvarer. Til laboratorieborde og inventar i kemiske fabrikker på grund af træets modstandsdygtighed over for syrer og andre kemiske væsker. I sit hjemland anvendes den ringere kvalitet til emballage, kister og kasser for vigtigere forsendelser, desuden til blomsterkasser o. I. arbejder, hvor holdbarhed kræves.Teaktræet fremkommer oftest firskåret i næsten alle dimensioner og i reglen helt uden splint og væsentlige fejl, hvorfor spildprocenten er meget lille, men med den tiltagende efterspørgsel synes kvaliteten at være dalende, store mørke knaster forekommer nu også, ligesom mørke indløb i finer og blokvarer ikke mere er sjældne. Fitsches = firkantblokke fra 24 X 24 cm til finerskæring m. m. Shorts = planker i alle dimensioner fra 1-2 m. Uafbarkede runde stammer fremkommer også nu på markedet. Prisen procentvis stigende med længde og dimension. |
| 22. Bemærkninger | Bagindien er, undtagen Malaya, teaktræets naturlige voksested – et begrænset område mellem 14. og 22 . breddegrad omsluttet af flod dalene ved lrrawady, Menam og Mekong floderne. Teak er et løvfældende træ, det findes ikke i den fuldtropiske regn skov, da det kræver lys og luft og trives bedst i ikke særlig frodig jordbund, fortrinsvis i højlandet mellem 600 og 900 m over havet. Det træffes ofte i vanskeligt tilgængeligt terræn, enkeltvis eller i smågrupper mellem andre træarter.Normalt opnår træerne en højde på 30-40 m, sjældent men under særlige gunstige vilkår op til 50 m og med en diameter på 100-150 cm, normalt dog 60-65 cm, undtagelsesvis 180-200 cm og ofte med en ren slank stamme på 20-25 m. Bladene, der er tykke og ru, er næsten ovale og omkring 50 cm lange. Blomsterne er hvide og ordnede i store klaser; frugterne er 4-cellede og af en hasselnøds størrelse.Teaktræ kan tidligst udtages til f ældning, når det har 80 år på roden, og det er først overmodent efter 150 år. Da friskt teaktræ er tungere end vand og derfor ikke kan flyde, »ringer« man det – »girdler« det, dvs. at man, når træet er fundet, mærket og indtegnet på et kort, lidt over jorden hugger en ring gennem bark og splint ca. 10 cm høj og omkring 5 cm dyb hele træet rundt. Herved af skæres træets næringsstoffer fra rødderne, og under fortsat fordampning fra bladene udtørres det; dets reservenæringsstoffer forbruges, og det dør langsomt på roden. 2 til 3 år efter ringningen fældes træet, da er dets fugtighedsindhold omkring 32 % og er blevet så let, at det kan flådes. Det er en udbredt mening, at » ringningen« ikke alene gør træet let, men også gavner veddets kvalitet, fordi indholdet af reservestof er meget stærkt forringet og fremmer den senere tørring. Forsøgsvis prøves nu imidlertid at fælde uringet træ, idet man håber, at det i mindre grad vil få de sortblå misfarvninger »indløb«, som i høj grad forringer værdien. Da teak oftest vokser i egne, som er ufarbare for mekaniserede transportmidler, er elefanterne stadig uundværlige i arbejdet med at få slæbt stammerne fra fældningsstedet til nærmeste vandløb, hvor de under monsunens oversvømmelser kan flådes til samlingsstederne. I Burma findes der omkring 6000 tamme elefanter, og endnu har intet mekanisk hjælpemiddel kunnet erstatte disse kloge dyrs arbejde i skovene. Der regnes, at en enkelt elefant i en sæson kan slæbe omkring 200 ton kævler til flådningspladserne. Når regntiden sætter ind (fra maj t,il oktober) , tages kævlerne med af vandmasserne ned til samlestederne ved de store floder, hovedvandvejene, hvor de bygges sammen til vældige flåder. Disse flåder opbygges i sektioner, hver med ca. 20 kævler, og af sådanne 10 samles den enkelte flåde. Kyndige indfødte fører nu disse flåder ned ad floderne – til Rangoon eller Mandalay – hvor træet kontrolleres, opmåles, opskæres og afskibes til verdensmarkedet. Af gift må erlægges for hver hugget og flådet stamme. Det tager træet ca. 5 år, fra det bliver ringet, fældet og flådet til udskibningshavnene, og det er givet, at ved disse langtidige flådninger går meget tabt. I tørketiden opstår skovbrande hyppigt, som oftest skyldes det selvantændelse i de nedfaldne og rådnende blade, men de forårsager sjældent større skader. Ilden kryber under stærk røgudvikling langsomt langs skovbunden og griber i reglen aldrig op i trækronerne. På roden er Teaktræet med sin seje svære bark praktisk talt uangribelig for ilden. Den bedste Burma-Teak er gennemgående slankt, ligevokset og ensartet i farven uden særlig mørk tegning, og i almindelighed det foretrukne til konstruktionstræ. Det udskibes for størstedelen over Moulmein og Rangoon og går ofte under disse navne. Før 2. verdenskrig dækkede Burmas teakproduktion omkring 75 % af verdensmarkedet.Siam- eller Bangk ok-Teak er meget kendt, ligner for så vidt BurmaTeak og er kun en fællesbetegnelse for træet fra nuværende Thai land. Udskibes hovedsagelig over Bangkok.Malabar-Teak kaldes træet fra den tørre zone i Forindien. Det er gennemgående hårdere og mere uregelmæssigt vokset end Burma-Teak. Det udskibes fra Bombay.Java-Teak er ikke helt af samme bonitet som træet i Bagindien. Det er nok samme art, Tectona grandis, og det stammer oprindelig fra træ udplantet af kolonister fra Indien for et par århundreder siden; men jordbund og klimatiske forhold er ikke de samme. Det er gennemgående mindre og ofte mere uregelmæssigt vokset, derfor tit livlig tegnet eller stærkt flammet. Det er meget kiselholdig, hårdere og tungere – undertiden lidt lysere og mere glansfuldt. Det må for så vidt regnes for noget vanskeligere bearbejdelig, men egner sig fortrinlig til såvel møbel- som bygningsarbejde.Også andre steder i verden er der på grund af det store behov forsøgt at plante Teaktræ, f. eks. i Forindien og i Afrika. Der vil dog ikke foreløbig kunne ventes eksport af træ fra disse steder, da plan tagerne endnu er for unge.Forgæves søger man stadig efter andre træsorter, der ligner og kan erstatte Teaktræet. Enkelte kan nok, inden for bestemte brugs områder, hvor ikke alle Teaks egenskaber fordres, antages som værdige erstatninger, og de er hver for sig gode til deres bestemte formål. Af disse må nævnes Irokko også kaldet Afrikansk Teak; desuden Afromosia eller Duateak samt Doussie, Yang eller Simara Teak m. fl. Men ingen af dem, og ingen andre, kan sidestilles med den ægte Teak, hvis samme krav fordres. |
