| Handelsnavn | AskTysk: Esche.Engelsk: Ash |
| Latinsk navn | Fraxinus exelsior. Familien Oleaceae. |
| Hjemsted | Nord- og Mellemeropa samt det tempererede As.ien og Nordamerika , særlig ud bredt i Østersøegnene i Tyskland, Polen og Rusland samt i Czekoslovakiet og Ungarn. Mod nord vokser den helt op til Trond heim, men her er den dog ikke særlig udviklet. |
| Massefylde | Nyfældet: 920 kg pr. m3.Lufttørret: 740 kg pr. m3. |
| Farve | Splinten hvid til svag lysegrå, kærnen fra gulbrun til snavset gråbrun. |
| Kernedannelse | Kærnedannelsen forekommer afmindeligvis først i 50-60 års alderen . Først efter mange år bliver splinten smal. |
| Lugt og smag | Svag syrlig men ret behagelig, ingen smag. |
| Kernestoffer | Farvestof og nogen olie, især i splinten. |
| Årringe | De mange store porer i forårsveddet giver en kraf tig markeret år ringsgrænse. |
| Porer | Store og talrige, udpræget ringporet med strøporer i efterårsveddet. |
| Spejl | Smalle, talrige men under synsgrænsen. |
| Veddets karakter | Asketræ er almindeligvis meget slankt og knastfrit. Splinten er middelhård, sej, fast og meget elastisk og knækker i et langt fliset brud. Kærneveddet taber i sejhed og elasticitet med farvedannels,en. Det brune kærneved er of te stif t og sprødt og knækker i et vinkelret brud. |
| Slidstyrke | Særlig god i splinten, men af tager med årringsbredden. |
| Svind | Radiært 4,6 °lo, tangentialt 7,2 0/o. |
| Kløvelighed | Kløvelighed Forholdsvis tungt kløvelig, dog varierende med vægtfylden. |
| Bearbejdelighed | Bearbejdelighed Let at bearbejde maskinelt, men ret tu ngt at bea rbejde med håndværktøj. Let at lime, søm og skruer holder godt. Godt at pudse, bejdse og l akere. Det meget smalringede er porøst og let at arbejde i. |
| Antændelighed | Antændelighed Let antændeligt, selv i grøn tilstand. God varmeevne. |
| Holdbarhed | Angribes let af orm, ikke mindst fordi det almindeligvis er den lyse splint, der anvendes. Udendørs rådner træet hurtigt ved vekslende vejrlig, og især ved berøring med jorden. |
| Særlige kendetegn | Den næsten hvide, meget brede splint, den snavset brune kærne, de store synlige porer, udpræget ringporethed med strøporer i efterårs veddet, usyn lige spejl og det meget elastiske ved. |
| Barken | På unge træer tynd, glat og grønliggrå, med alderen bliver den ujævn og furet af længderidser, især ved roden. |
| Anvendelse | Anvendelse På grund af elasticitet og stor styrke anvendes det meget til karetmagerarbejde, maskindele, værktøjsskaf ter, redskabsskaf ter af en hver art, stiger, parketgulve, ski og andre sportsrekvisitter og alle andre steder, hvor der stilles krav til stor elasticitet, styrke og hold barhed. |
| Bemærkninger | Bemærkninger Asken er ikke noget bjergtræ, den vokser bedst i lavlandet, hvor bunden er muldet og fugtig, den er temmelig hurtigvoksende, ca. 1/2 m pr. år. Grenene er temmelig stærkt opadstræbende på unge træer, senere bliver kronen mere kuppelformet og grenene mere ned adhængende. Den todelte stamme, som of te forekommer, kan hidrøre fra en møllarve (Tinea curtisella), der har gnavet sig ind i den karakteristiske endeknop på grenen. Træet kan være både han- og hun kønnet, til tider endog begge dele, det kan blive over 100 år, men er bedst anvendelig i 40-50 års alderen. Til tider kan asken blive angrebet af en sygdom – vistnok en reak tion mod en begyndende forrådnelse højere oppe i træet – hvorved der fremkommer nogle mørke uregelmæssige striber i veddet, disse striber forringer dog ikke træets kvalitet. Sådant træ skæres ofte til finer og sælges under navnet Olivenask.Af andre askearter kan nævnes: Ungarn6k-ask, meget flammet og derfor stærkt ef terspurgt til dekorativ finer. Amerikansk hvid -ask (Fraxinus americana). Fra Japan kommer en askesort, som har hjemme i Østasien: Manchurisk-ask (Fraxinus manchuria), også benævnet Sibirisk-ask, Tamo eller Damo, den er mindre sej og brudfast og mørkere i farven. I Sydeuropa vokser en askeart, Blomsterask eller Manna-ask (Fraxinus ernus), den6 ved er meget fast og tæt med en rødliggrå farve. Den har dog mindre be tydning for snedkeriet, da det er barkens saf t, der benyttes. Det så kaldte Manna, der tappes af 7-12 årige træer og kan indeholde op til 80 °/o Mannit eller Mannasukker, der benyttes som medicin eller næringsmiddel.Af andre underarter findes der: Sørgeasken (Fraxinus pendula). Gulda,sken (Fraxinus aurea). Enkeltbladet ask (Fraxinus monophylla). Disse arter har dog kun botanisk betydning og anvendes mest som prydtræer. Asken er et gammelt nordisk træ, man har fundet det i moserne; men det har også spillet en meget stor rolle i den nordiske mytologi. Asken kaldes Uggdrasil, det største og fornemste af alle træer, ver dens ask. Dets grene bredte sig over hele verden og op i himlen, og dets tre rødder endte i brønden hos aser og jætter , af vandet hos nornerne grønnes det, fra den vise Mimers kilde.Asken Uggdrasil er symbolet på verdens uforgængelighed trods øde læggende kræf ter. Når verden forgår i Ragnarok, løf ter livets træ, Uggdrasil, sig over den ødelagte jord , det går ikke under. Jorden frugtbargøres af den dug, som drypper fra træet. Aska var den første mand, og Embla den f ørste kvinde. Navnet Ugg drasil tydes som Odins galge og sigter til Odins selvofring i træet eller til menneskeofringer til Odin. Et gammelt ord siger : Springer eg før ask, går sommeren i vask. Her med menes, f år vi en våd sommer. Springer ask før eg, giver som meren bleg, hermed er u nderforstået en tør sommer, særlig velegnet til blegning af lærred og lignende . Blegdamsfælled. |
