| 1. Handelsnavn | El, RødelNorsk : Or.Tysk: Erle, Eller, Else. |
| 2. Latinsk navn | Alnus glutinosa = (klæbrig). |
| 3. Hjemsted | Hjemsted Mellemeu ropa, Masu riske sumpe, Sibirien, Japan og på fjeldene i det tropiske Amerika. |
| 4. Massefylde | Grønt 610- 1011lufttørret 420-590, middel 550 kg pr. m3. |
| 5. Farve | Nyfældet er veddet hvidt, men ved lysets og luf tens påvirkning bli bliver det kraf tig rødlig gullig eller rødlig brun, ved træets tørring bliver farven noget mattere. Desuden findes ofte uregelmæssige og tilfældig spredte, brunlige farveaflejringer , der i længdesnit kan give uregelmæssige striber og pletter. |
| 6. Kærnedannelse | Ingen, eventuel falsk kærne. |
| 7. Lugt og smag | Ingen. |
| 8. Kærnestoffer | Farve og lidt olie. |
| 9. Årringe | Synlige, men ikke stor forskel på for- og efterårsved. |
| 10. Porer | Usynlige, typisk strøporet. |
| 11. Spejl | Temmelig lange tynde spejl, hvis farve ikke er meget af vigende fra veddets, og derfor ikke særlig synlig. |
| 12. Veddets karakter | Blødt, undertiden let svampet, meget tæt, noget bøjelig, men knæk ker i et kort brud , i tør tilstand meget lidt vandsugende, derfor også meget rolig. |
| 13. Slidstyrke | Ringe. |
| 14. Svind | Radiært 4,7 °/o, tangentialt 7 °/o. |
| 15. Kløvelighed | Meget let. |
| 16. Bearbejdelighed | Let at bearbejde med al slags værktøj og maskiner , skruer og søm holder godt, er ikke slem til at flække, godt at lime, bejdse, lakere og male. |
| 17. Antændelighed | Let, men udvikler megen røg, særlig i grøn tilstand . |
| 18. Holdbarhed | Holdbarhed Meget ringe, da det på grund af manglende konserverende kærnestoffer hurtigt angribes af såvel orm som råd. Neddykket i vand bli ver træet hårdt og næsten uforgængeligt. |
| 19. Særlige kendetegn | Den ejendommelige farve, det ret slanke og tætte træ, de små brune fluepletter som i birk og de tynde men store spejl. |
| 20. Barken | Barken På unge træer er barken glat og grønligbrun, senere ru, ujævn og korkagtig og mørkegrå i farven. |
| 21. Anvendelse | Meget anvendt til alle slags drejerarbe j der, til billedskærerarbejder, krydsfiner. blindfiner , emballage, cigarkasser, specielt til træskobun de, fordi det i tør tilstand er så lidt vandsugende, derfor næsten ene ste anvendelige træsort til hatteforme, der snart er i dampkasse og snart i tørreovn, desuden til flagknappe og lineklamper. Under van det til tømmerkonstruktioner og slæbekøl, hvor det bliver hårdt og næsten uforgængeligt. I vind – og vandmøller anvendtes det under tiden til lejer ef ter at være gennemimprægneret med fedt og olie. De gamle postetræer var næsten altid af elletræ. Til røgning af sild og anden fisk anvendes fortrinsvis elletræ, fordi fisken får en smuk gylden farve og en ikke skarp men behagelig røg smag. |
| 22. Bemærkninger | Rødel også kaldet Sortel er vildtvoksende i Danmark, men plantes dog stadig i vore skove, og kan blive 20-25 m høje og til tider ret tyk. Stammen er rank og går ofte udelt helt op i kronen, grenene vokser næsten vinkelret ud fra stammen, den gror godt i fugtig og sumpet jordbund, ja roden kan endog vokse i åbent vand, dog helst rindende. Rødderne kan da tit udvikle sig således, at de går et godt stykke op af jorden og ligesom bærer træet på en fod. Rødderne kan of te udvikles således, at træet hæver sig over jord en og står på disse. Bladene er mørkegrønne og klæbrige, formen rundagtig, hjerteformet og savtakkede. Ved løvfaldstid , når bladene tabes, er de stadig kraf tig grønne. Ellen har lange hanrakler og korte hunrakler. Rakler af begge køn kommer frem året før blomstringen. Hunraklerne er ved modningen træagtige og bliver siddende et år, ef ter at frøet er faldet ud, og ligner da små kogler. Elletræ angribes tit af snyltesvampen Potyrus vadeatus, der enkelte steder har ødelagt træerne, så dyrkning helt har måttet opgives. Værre er dog kærnesvampen Cryptos pora suff usa, der angriber træer i alle aldre og giver toptørre, så grenene falder af.Nært beslægtede er Hvid- eller Gråel: Thius-incana. Kendes let på sin glatte, næsten hvide bark; veddet er lysere og stærkere glinsende end Rødellens. Stammen of te kantet og ujævn og knapt så høj. Gren vinklen er spidsere, og der er f ærre marvpletter i veddet.Elletrunter er gamle, høje stubbe, der of te er hule, men som stadig er i stand til at skyde ris, og hvis rødders øverste del er blevet endnu mere synlige, ved at vandstanden sænkes i sumpene, de kan derfor of te antage de sælsomste vredne og krogede former. Det er disse un derlig troldeagtigt udseende træer med en rispu rre øverst i den korte stamme, der sammen med den hvide tåge, der ef ter solnedgang kan stå over mose og kær, der har f ået folk til at tro, at det var mose konen, der bryggede for dette besynderlige troldtøj, og at det var lygtemænd og ellepiger, der dansede runddans i de lune sommer nætter, når månen kastede sit dæmpede lysskær over de mørke mo ser og sumpede enge. Man skar derfor ikke en gren af et elletræ eller f ældede et sådant, uden at man f ørst bad ellekonen om forlov, for troldtøj skulle man omgås meget varsomt. |
